Som samlevende har man ikke arveret efter hinanden.

Der kan kun opnås arveret mellem ugifte samlevende ved oprettelse af testamente.

Dette gælder uanset, hvor lang tid man har boet sammen.

Lad os tage et eksempel:

Allan og Jytte har været kærester i 12 år og har boet sammen i 10 år.

Jytte og Allan har ikke tænkt på at oprette testamente, “da de jo er samlevende og har været det længe”, som Jytte siger.

En dag afgår Allan ved døden.

Allan efterlader sig alene Jytte, sin søster Dorte og sin bror Karl.

Allans formue er på 3 mio. kr.

Da Allan ikke efterlader sig livsarvinger, er det som udgangspunkt Allans forældre, der skal arve hans formue.

Da de er gået bort, træder forældrenes livsarvinger, Dorte og Karl, i stedet for dem og arver således hver 50 % af Allans formue svarende til 1,5 mio. kr.

Jytte arver ingenting efter Allan.

Hvad kan man gøre med et testamente?

Som ugifte samlevende har man mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente i henhold til arvelovens § 87.

Det medfører, at man i arvemæssig henseende stort set stilles som ægtefæller.

Da hverken Allan eller Jytte efterlader sig livsarvinger, kunne de altså have bestemt over 100 % af deres formue ved testamente.

Hvis der havde været et testamente, skulle Jytte altså have arvet den samlede formue på 3 mio. kr.

Der er altså en markant forskel på arvelovens fordeling og den fordeling, man kan lave ved et testamente.