Som samlevende har man ikke arveret efter hinanden.

Der kan kun opnås arveret mellem ugifte samlevende ved oprettelse af testamente.

Dette gælder uanset, om man har børn sammen.

Lad os tage et eksempel:

Tove og Jan har været kærester i 5 år og har boet sammen de sidste 3 år.

For et år siden fik Tove og Jan fællesbarnet Rune.

Tove og Jan har ikke brugt meget tid på tanker om testamente, da de mener, at fællesbarnet Rune sikrer dem arveret efter hinanden.

En dag afgår Tove ved døden og efterlader sig en formue på 750.000 kr.

Da der ikke er oprettet et testamente, arver Rune hele formuen på 750.000 kr.

Jan arver ingenting efter Tove.

Hvad kan man gøre med et testamente?

Som ugifte samlevende har man mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente i henhold til arvelovens § 87.

Det medfører, at man i arvemæssig henseende stort set stilles som ægtefæller.

I eksemplet ovenfor kunne Tove og Jan have oprettet et testamente, hvorefter de kunne arve 87,5 % efter hinanden.

Det skyldes, at fællesbarnet Rune skal have sin tvangsarv svarende til 12,5 %.

Med et testamente skulle Jan altså have sin tvangsarv på 12,5 % svarende til 93.750 kr. + de 75 % som Tove har testeret til ham svarende til i alt 656.250 kr.

Rune skulle herefter alene have sin tvangsarv på 12,5 % svarende til 93.750 kr.

Fordelingen efter testamentet bliver altså markant anderledes.