Hvad siger arveloven?

Når ægtefæller ikke efterlader sig livsarvinger, arver de alt efter hinanden.

Formålet med et oprette et testamente, når man som ægtefæller ikke efterlader sig livsarvinger, kan være at sikre den ønskede fordeling af den formue, der falder i arv efter den længstlevende.

Lad os tage et eksempel:

Jørgen og Gurli er gift, men har ingen børn.

Jørgen og Gurli har altid været gode til at passe på deres penge og har derfor en samlet formue på 6 mio. kr.

Når den ene af ægtefællerne afgår ved døden, arver den anden denne formue.

Jørgen og Gurli går meget op i at hjælpe andre og vil derfor gerne testere deres formue dels til velgørenhed og dels til deres søskende, der ikke har været lige så gode til at spare på pengene.

Jørgen og Gurli er dog bekymrede for den høje tillægsboafgift på 36,25 %, der gælder for bl.a. søskende.

Et ægtepar som Jørgen og Gurli kan med fordel gøre følgende:

– Oprette testamente, hvor 30 % af formuen svarende til 1,8 mio. kr. testeres til f.eks. Kræftens Bekæmpelse.

– De resterende 70 % (4,2 mio. kr.) testeres med 35 % (2,1 mio. kr.) til Jørgens søster og med 35% (2,1 mio. kr.) til Gurlis søster.

– Da de fleste foreninger og organisationer ikke betaler boafgift, betinges arven til den velgørende organisation af, at denne betaler de øvrige arvingers boafgift på 36,25 %.

– Således slipper de øvrige arvinger altså for at betale boafgift, hvilket kan medføre en stor besparelse.