Ægtefæller med fælles børn

Hvad siger arveloven?

Dine børn er dine nærmeste arvinger og kaldes i arveretten for “livsarvinger”.

Din ægtefælle arver halvdelen af det, du efterlader dig ved din død, når du efterlader dig livsarvinger.

Lad os tage et eksempel:

Bent og Gerda er gift og har sammen to børn, Ole og Sandra.

Bent og Gerda har tit tænkt på at få oprettet et testamente, men har aldrig fået det gjort.

En dag afgår Gerda ved døden og efterlader sig herefter sin ægtefælle Bent og sine to livsarvinger Ole og Sandra.

Bent og Gerda havde fælleseje i deres ægteskab og deres samlede formue beløber sig til 1 mio. kr.

Ved Gerdas død falder der altså 500.000 kr. i arv efter hende.

Bent skal som ægtefælle arve 50 % heraf svarende til 250.000 kr.

Ole og Sandra skal hver arve 25 % svarende til 125.000 kr.

Hvad kan man gøre med et testamente?

Når man efterlader sig en ægtefælle eller livsarvinger, kan man ikke disponere 100 % over sin formue.

Det skyldes, at arveloven arbejder med et begreb, der kaldes “tvangsarvinger”.

Tvangsarvingerne er testators ægtefælle og livsarvinger.

Tvangsarv er den arv, som man ikke kan fratage disse arvinger og derfor kan der heller ikke disponeres over denne ved testamente.

Som udgangspunkt svarer tvangsarven til 1/4 (25 %) af den arv, der tilkommer ægtefællen og livsarvingerne efter arveloven.

Bent er altså berettiget til 12,5 % i tvangsarv, mens de resterende 12,5 % skal deles mellem Ole og Sandra med halvdelen til hver.

Herefter er der 75 % tilbage, som testator frit kan råde over ved testamente.

Det vil altså sige, at Gerda i tilfældet kunne have testeret 75 % af sin formue til Bent i et testamente.

Bent ville i så fald have arvet 87,5 % af Gerdas formue svarende til 437.500 kr.

Ole og Sandra ville have arvet deres tvangsarv på 12,5 % tilsammen svarende til 31.250 kr. hver.

Der er altså markant forskel på arvens fordeling og den økonomiske situation for den længstlevende ægtefælle.

Ægtefæller med særbørn

Susanne og Troels er gift og har sammen sønnen Emil.

Derudover har Susanne to døtre, Lise og Camilla, fra et tidligere forhold.

Troels har en søn, Anders, fra et tidligere forhold.

Susanne og Troels har ikke oprettet testamente, da de synes det virker uoverskueligt med alle de regler.

En dag afgår Troels ved døden.

Ægtefællernes formue er på sammenlagt 4 mio. og der falder således 2 mio. kr. i arv efter Troels.

Som ægtefælle skal Susanne have 50 % af arven efter Troels svarende til 1 mio. kr.

Troels’ livsarvinger, Emil og Anders, skal hver have 25 % af den resterende formue svarende til 500.000 kr. til hver.

Da Troels særbarn, Anders, ikke vil samtykke til at Susanne kan sidde i uskiftet bo, skal Susanne udbetale arven til Anders med det samme.

Susannes særbørn Lise og Camilla arver ikke noget efter Troels.

Hvad kan man gøre med et testamente?

Med et testamente kunne Susanne og Troels f.eks. have bestemt, at den længstlevende skulle arve “mest muligt”, mens børnene skulle arve “mindst muligt”.

Således ville Susanne skulle arve 87,5 % af de 2 mio. kr., som Troels efterlod sig svarende til 1,75 mio. kr.

Emil og Anders skulle herefter alene have deres tvangsarv svarende til 6,25 % til hver eller i alt 125.000 kr.