Hvad siger arveloven?

Når du ikke er gift, og du ikke har børn, så vil alt du efterlader dig ved din død blive fordelt med halvdelen til din far og halvdelen til din mor.

Er kun én af dine forældre i live, vil vedkommende arve alt.

Er begge dine forældre døde, vil dine søskende arve alt. Er en eller flere af dine søskende døde, vil deres børn arve i deres sted.

Er begge dine forældre døde, og har du ingen søskende, vil dine levende bedsteforældre arve alt.

Har du ingen arvinger efter ovennævnte, så arver Staten alt hvad du efterlader dig.

Lad os tage et eksempel:

Johannes er single og har ingen børn.

Johannes forældre er begge døde.

Derudover har Johannes sin søster Carla og sin nevø Christoffer, der er søn af Johannes’ afdøde bror Martin.

Johannes har på grund af familiestridigheder ingen kontakt med hverken Carla eller Christoffer.

Johannes har ikke oprettet testamente.

En dag afgår Johannes ved døden og efterlader sig en formue på 1 mio. kr.

Da begge Johannes’ forældre er døde, træder deres livsarvinger, Carla og Martin, i deres sted.

Da Martin er død, træder Christoffer i Martins sted.

Carla og Christoffer skal altså hver arve 500.000 kr. efter Johannes.

Hvad kan man gøre med et testamente?

Med et testamente kan du helt frit bestemme, hvem der skal arve dig ved din død, da du ikke har nogen tvangsarvinger.

Du bestemmer altså helt selv.

Hvis du ikke ønsker, at arven skal fordeles som beskrevet ovenfor, så skal du lave et testamente, hvor du skriver dine ønsker ned.

Det kan være, at du ønsker

  1. at en eller flere bestemte familiemedlemmer eller venner skal arve dig, både hvad angår penge og bestemte ejendele.
  2. at der skal gives penge til velgørende formål.
  3. arven efter dig skal være arvingens særeje, så det ikke skal deles med ægtefællen ved en evt. skilsmisse.