Fordeling af arven efter arveloven

Har du ikke lavet testamente, så fastsætter arveloven, hvem der skal arve, og hvor meget hver enkelt skal have.

 Er du gift, arver din ægtefælle halvdelen af det, som du efterlader dig. Resten fordeles efter arveklasser. Er du ikke gift, fordeles hele arven efter arveklasserne.
Arveloven deler familien op i 3 arveklasser.
1. arveklasse er dine børn. Er et barn død, arver dettes børn (dine børnebørn) osv. i stedet for barnet.
2. arveklasse er dine forældre, og de arver kun, hvis der ikke er nogen arvinger i 1. arveklasse. Er en eller begge dine forældre døde, arver forældrenes øvrige børn (dine søskende) og efter dem deres børn (dine nevøer og niecer) osv.

3. arveklasse er dine bedsteforældre, og de arver kun, hvis der ikke er nogen arvinger i 1. og 2. arveklasse. Er dine bedsteforældre døde arver deres børn (din morbror, farbror, moster og faster).

Er der fortsat ingen arvinger arver Staten

Fælleseje

Er arvingerne gift indgår arven som fælleseje i ægteskabet, medmindre arvingen har særeje.

Hvis du er tilfreds med, at arven fordeles efter arveloven, så behøver du ikke oprette testamente, men ønsker du en anden fordeling, så skal du lave et testamente.

Årsager til at du bør oprette et testamente

  • Du ønsker at sikre din ægtefælle/samlever bedst muligt ved din død.
  • Du ønsker at en eller flere af dine arvinger, skal arve mere/mindre end andre.
  • Du ønsker at en bestemt ejendel skal tilfalde en bestemt arving.
  • Du ønsker at arven efter dig skal være dine arvingers særeje.
  • Du ønsker at fordele arven på en anden måde end arveloven foreskriver.
  • Du vil bestemme, hvor dine børn skal opfostres, hvis du dør, inden de bliver voksne.
  • Du har ingen arvinger efter arvelovens regler, men ønsker ikke at dine ejendele skal tilfalde Staten.